Når tandlæger skildres i film og tv-serier, er det ofte som skræmmende skikkelser, der borer uden nåde, eller som komiske figurer, man skal grine af. Disse stereotype fremstillinger bidrager næppe til at skabe tryghed, og det afspejler sig i virkeligheden: Næst efter højdeskræk er tandlægeskræk en af de mest udbredte former for angst blandt mennesker.

Ifølge undersøgelser lider op mod halvdelen af den danske befolkning af tandlægeskræk i en eller anden grad – fra mild nervøsitet til panisk angst og decideret fobi. Det fortæller dr.odont., ph.d. Rod Moore, der har forsket i tandlægeskræk i mange år.

Hvorfor opstår tandlægeskræk?

Tandlægeskræk skyldes ofte tidligere dårlige oplevelser i tandlægestolen – især i barndommen. Mange, der i dag lider af stærk angst for tandlæger, fortæller om situationer, hvor de har følt sig overset, presset eller ikke blevet lyttet til under behandling. Ifølge Rod Moore handler det sjældent kun om smerte, men i høj grad om manglende kontrol og overskridelse af personlige grænser.

Når man først har haft en ubehagelig oplevelse, kan det sætte gang i en ond cirkel: man udskyder næste tandlægebesøg, hvilket fører til dårligere tandstatus, skam og flovhed – og dermed endnu større utryghed, næste gang man skal afsted.

Når angsten styrer

For mange udvikler tandlægeskræk sig over tid. Det starter måske som en let nervøsitet, men kan vokse til en reel fobi, hvor man helt undgår tandlægen i årevis. Det kan få alvorlige konsekvenser for både tænder, tandkød og generel sundhed.

Nogle patienter oplever fysisk ubehag allerede ved tanken om at bestille tid: hjertebanken, svedige hænder, kvalme eller søvnbesvær. Andre bryder sammen i stolen, når behandlingen skal til at begynde. Derfor er det vigtigt at forstå, at tandlægeskræk ikke bare handler om at “tage sig sammen” – det er en reel og kompleks angsttilstand.

Sådan kan tandlægeskræk behandles

Rod Moore har i sin forskning undersøgt virkningen af tre terapeutiske tilgange til tandlægeskræk:

• Hypnose, hvor patienten hjælpes til dyb afslapning og kontrol over angsten.

• Gruppeterapi, hvor patienter deler erfaringer og støtter hinanden.

• Individuel tilvænningsbehandling med fokus på gradvis eksponering og afspænding.

Selvom ingen metode viste markant bedre resultater end de andre, gav alle tre bedre resultater end almindelig behandling i privat praksis. Det viser, hvor vigtigt det er at møde patienterne med forståelse og tid – ikke blot teknik og værktøj.

Vejen til et trygt tandlægebesøg

Hvis du selv oplever tandlægeskræk, er der flere ting, du kan gøre for at tage første skridt:

1. Vælg en tandlæge med erfaring i angsthåndtering. Mange klinikker tilbyder særlige forløb for nervøse patienter.

2. Tal åbent om din frygt. Fortæl tandlægen, hvad der gør dig utryg – det gør en forskel.

3. Start småt. Et simpelt eftersyn eller en samtale kan være nok til at bryde isen.

4. Øv afspændingsteknikker. Træk vejret roligt og fokuser på at løsne skuldrene under besøget.

5. Tag en pårørende med. Det kan give tryghed og støtte at have en du kender ved din side.

Tryghed starter med tillid

Genopbygningen af tillid og tryghed er altafgørende for at få de angste patienter (tilbage) i tandlægestolen. Her spiller tandlægens empati, tålmodighed og kommunikation en central rolle. Det handler om at skabe et rum, hvor patienten føler sig hørt, respekteret og inddraget i behandlingen.

For nogle kan det hjælpe at starte med korte, enkle besøg – fx en samtale uden behandling – for gradvist at vænne sig til omgivelserne igen. Andre finder ro i at aftale faste signaler med tandlægen under behandlingen, så de bevarer følelsen af kontrol.

Tandlægens rolle – og arbejdsglæde

Ifølge Rod Moore har også tandlægens eget stressniveau og arbejdsglæde betydning for patientens oplevelse. En rolig, positiv tandlæge skaber ro hos patienten – og omvendt.
Som han siger i Tandlægebladet:

“Det handler om at føle sig godt tilpas – for alle parter. Hvad der er godt for patienten, gavner også tandlægen. Og hvad der er godt for tandlægen, gavner patienten.”