Paradentose (parodontose) er en særdeles udbredt sygdom, som især rammer mange over 40 år. Ved paradentose “overreagerer” kroppens immunsystem og angriber dels det væv, som fæstner tandrødderne til knoglen, dels selv knoglen. Tandkødslommerne bliver dybere, tandhalsene kan blive længere, og med tiden kan tænderne løsne sig, flytte på sig eller falde helt ud.

Parodontose er en betændelsestilstand i knoglen omkring tandroden. Denne betændelse fører gradvist til tab af knoglevæv, og når processen er fremskreden, kan tænderne føles løse.

Paradentose er en folkesygdom, der påvirker mange mennesker. Denne tilstand, også kendt som parodontose eller de løse tænders sygdom, udvikler sig normalt langsomt og viser sjældent symptomer. Desværre kan mange mennesker, efter en årelang kamp, stadig ende med at miste deres tænder på grund af sygdommen.

Har man tandkødslommer på 4 mm, taler man om begyndende paradentose ‒ klinisk paradentose starter fra 5 mm og op. Tandlægen eller tandplejeren måler tandkødslommerne med en slags lineal (en såkaldt “pochemåler”). Via røntgenoptagelser kan tandlægen desuden se, om der er mistet knogle som følge af paradentosen.

Har man blødende/rødt/ømt/hævet tandkød ved tandbørstning, bør man derfor gå til tandlæge. Paradentose kan dog sagtens være til stede, selv om man ikke oplever disse symptomer til hverdag. I nogle tilfælde er symptomerne ikke særligt udtalte eller helt fraværende ved tandbørstning.

Forebyggelse af videreudvikling af paradentose omfatter korrekt tandbørstning, brug af tandtråd eller mellemrumsbørster samt hyppige besøg hos din tandlæge eller tandplejer. Typisk vil det være nødvendigt at besøge behandleren fire gange om året.

Her fjernes belægninger og tandsten, og der foretages bl.a. dybdegående tandrensninger (tandrodsrensninger). Desuden instrueres i særlig mundhygiejne, så paradentosen så vidt muligt kan holdes i skak ‒ eller så tilstanden endda bedres.