Åbent lørdag & søndag uden tillæg |  Gode parkeringsmuligheder | Åben for nye patienter akuttide
Tilbage til behandlinger

Tandlægekontrolleret tandblegning hjemme

Ønsker du en tandblegning, som både er effektiv og sikker, bør du altid kontakte en tandlægeklinik. Hos Gladtand kan vi hjælpe dig sikkert igennem behandlingen, så du opnår et godt resultat.

De fleste mennesker har på et tidspunkt haft hvide tænder, men med tiden bliver de mere gullige eller mørke. En tandblegning virker ikke ved, at man lægger et hvidt farvestof på tændernes overflade. Tandblegningen virker derimod ved, at man kemisk påvirker de farvestoffer, der over tid er trængt ind i tandens struktur og har forårsaget misfarvning. Dette genskaber en lysere og mere naturlig tandfarve.

Før behandlingen foretager vi en individuel vurdering af dine tænder i forhold til tandblegning. Tandblegning uden en faglig undersøgelse via en tandplejer eller tandlæge må frarådes.

OBS! Fra november 2012 er det pga. ændret lovgivning ikke længere tilladt for andre end tandlæger at forhandle blegeprodukter, med mindre produktet indeholder maks 0,1 pct. aktivt stof. Hvis koncentrationen er så lav, har behandlingen ingen effekt.

Sådan foregår tandblegningen

Før en tandblegning vurderer vi, om dine tænders emalje er egnet til behandlingen, samt hvorvidt andre tandbehandlinger er nødvendige for det bedste resultat. Undersøgelsen varer cirka 30 minutter, hvor du har mulighed for at stille spørgsmål.

Vi påbegynder ikke en tandblegningsbehandling, hvis dine tænder ikke er egnede til blegning. Er der eksempelvis syreskader, kan det være en dårlig idé at blege tænderne

  • Vi starter med at afpudse dine tænder.
  • Derefter tager vi et aftryk af dine tænder, for at fremstille to individuelle blegeskinner, der er tilpasset dine tænder og tandkød.
  • Vi aftaler en ny tid, et par dage efter, som varer cirka 15 minutter. Her får du udleveret og tilpasset dine skinner samt blegegel.
  • Du modtager mundtlig og skriftlig instruktion i brug af både skinner og gel.
  • Herefter bleger du dine tænder derhjemme – 2 timer om dagen i 10-14 dage. Den blegende gel påføres i skinnerne og de placeres på tænderne.

Fordele ved at få en professionel vurdering

Professionelt vurderer vi årsagerne til, at du ikke har hvide tænder og hvorvidt tandblegning kan gøre tænderne hvidere.

Der kan være årsager til, at man har synlige misfarvninger på tænderne, som man ved, at en blegning ikke vil ændre på. Hvis nerven eksempelvis er død i en tand, kan tandens farve ændres til det mørkere, og her vil en almindelig blegning ikke give et hvidere resultat. En tandlæge vil derimod evt. kunne blege tanden indefra.

En tandlæge vil også kunne vurdere, om tandblegning vil være uklogt for den enkelte pga. særlige forhold i munden. Hvis tænderne f.eks. har syreskader, eller hvis man i forvejen har fået bleget tænder for nyligt, kan det være en dårlig idé med en blegning.

Tandlægen kan også vurdere, om andre tandbehandlinger er nødvendige for, at resultatet bliver pænt. Eksempelvis foreslå udskiftning af synlige plastfyldninger i fronten af munden, så disse passer i farven til de blegede tænder.

Vi sikrer en effektiv og forsvarlig tandblegning med en sikker metode. Desuden tilpasser vi skinner individuelt og instruerer i korrekt brug af blegemiddel og skinner.

Vi svarer på dine spørgsmål

Her kan du se nogle af de spørgsmål, vi har modtaget angående invisalign, sammen med de svar, klinikkens tandlæger har givet.

Vores pris på tandblegning er kr. 3.163,-. Prisen er inklusive en undersøgelse, afpudsning og eftersyn.

Læs mere om vores priser

Resultatet af en tandblegning er altid individuelt og man kan derfor ikke sige på forhånd, hvilken præcis farvenuance, det er muligt at opnå for den enkelte.
I nogle tilfælde er der tale om markante forandringer ‒ i andre tilfælde er det mindre markant.
For at opnå det optimale resultat af behandlingen, pudses dine tænder før blegning. Et generelt tjek af tænderne og afpudsning er inkluderet i vores pris på tandblegningen.

Tandblegning fungerer ved at tænderne behandles med en blege-gel, der indeholder hydrogenperoxid (Brintoverilte). Brintoverilte har en blegende effekt på misfarvet emalje.

Før tandblegning med Beyond

Undersøgelse

Først undersøges dine tænder for at vurdere om blegning er mulig. (Vi går ikke igang med at blege dine tænder, hvis vi finder tilstande som gør at det vil være skadeligt at få tænderne bleget.) Derefter renses og pudses tænderne af på synlige flader.

Indsætter læbeholder

Der indsættes en simpel læbeholder som bevæger kinderne væk fra tænderne, og fritlægger tænderne i fronten af munden. Læbeholderen sidder derefter af sig selv.

Sammenligning af farve på tænder

Din tandplejer ser derefter på dine tænders farve før selve tandblegningen. Tandplejeren sammenligner farven på tænderne med en etableret farveskala. Hun benytter den såkaldte “Vitaskala” til at vurdere hvilken farve tænderne har før behandlingen. Farveskalaen er internationalt anerkendt og benyttes ikke kun ved blegning, men også af tandlæger ved en række andre kliniske opgaver.

Dækning af tandkød

Før selve blegningen påbegyndes dækkes tandkødet af med flydende gummi, som størkner når man lyser på den. Dette gøres for at beskytte dit tandkød og dine tandhalse under behandlingen.

Under tandblegning med Beyond

Behandling med gel

Selve behandlingen forgår ved at en gel virker på tænderne, sammen med beyond-lampens effekt, som er en lampe med koldt lys. Lyset fra lampen accellerere effekten af den gel som er påført. Lyset fra lampen vil være tændt i ca. 3 gange 10 min. I pauserne vil tandplejeren påføre et nyt lag gel.

Isninger

Der kan forekomme isninger i tænderne under blegningen (som jag når man spiser is). Nogle mærker noget under hele blegningen og andre mærker slet ingenting. Det mest almindelige er at man mærker isninger i slutningen af blegningen.

Afslutning

Til sidst fjernes rester af gel og afdækning. Munden skylles i varmt vand. Derefter påføres tænderne en fluorpasta som skal sidde på tænderne et øjeblik. Din nye hvidere tandfarve fastsættes efterfølgende ud fra samme skala som blev anvendt før blegningen.

Efter tandblegning med Beyond

Resultatet

Hos nogle vil tænderne være lidt ujævne i farven lige efter en tandblegning, f.eks. kan der være hvide striber eller punkter. Tænderne bliver dog næsten jævne i farven efter 48 timer og helt jævne igen efter 14 dage.

Efter en blegning vil tandfarven blive en anelse mørkere over de næste dage. Dette bliver minimalt hvis forholdsreglerne overholdes (se pt. 11).Efter 14 dage er tændernes farve stabil, og eventuelle plastfyldninger på fortænderne kan laves om, så farven passer til dit nye smil.

 

 

Isninger i tænderne efter tandblegning

I timerne efter blegningen kan tænderne være noget ømme, og der kan forekomme isninger. I op til 14 dage efter blegningen kan der være øget følsomhed i tænderne, og det kan være nødvendigt at være forsigtig med meget kold/varm mad og drikke. Dette er forbigående og vil forsvinde igen.

Undgå tobak og fødeemner i 2 dage

Undgå farvede fødeemner og tobak i 2 dage, for at undgå misfarvninger. I 48 timer efter blegning skal man holde sig fra farvede fødeemner og tobak for at få det optimale resultat. Brug evt. plaster eller nikotintyggegummi hvis du er ryger. Undgå bl.a.: Kaffe, te, rødvin, cola, mørk øl, røde krydderier, karry, soja, kulør, rødt kød, røde bær (og saft), rødbeder og lignende. Se på madens /drikkevarernes farve – hvis du er i tvivl så lad være med at indtage det.

Godthåbsvej 74, 1 2000 Frederiksberg
Find vej
Klinikken er åben:
Mandag - Torsdag
Fredag
Lørdang - Søndag
7 - 20
7 - 18
8 - 15
Telefonerne er åbne:
Mandag - Torsdag
Fredag
Lørdang - Søndag
7 - 18
7 - 16
8 - 15
Lad os ringe dig op
Er du en eksisterende eller ny patient?
©
2025
All rights reserved.
Cookiepolitik Cookieindstillinger

Lad os ringe dig op